Lost: 3 sæsoner á 16 afsnit

Dette er, hva der er tilbage af serien ifølge ABC. 48 afsnit til sammen.

Egentlig svarer det til de 2 planlagte sæsoner (á 24 afsnit), vi har hørt forlydender om, blot er inddelingen lidt anderledes, og jeg tror personligt også, at jo kortere en sæson er, desto større variation er der på spændingskurven, som jo i begyndelsen af sæson 3 var lidt nede i en bakkedal.

Men med slutningen planlagt, så kan vi nok også have gode forventninger til afklædningen af mysterierne (til forskel fra hvis de lige pludselig fik besked på at runde af i løbet af 2-3 afsnit). Indenfor de næste 3 år kan vi vel så forvente os en systematisk åbenbaring af alle svarene på de spørgsmål, vi har stillet siden begyndelsen (hvoraf vi dog nok har glemt de fleste, ligesom vi jo havde glemt alt om Claires abduktion i sæson 1).

Lost: S03E19 - The Brig

Jeg tøvede lidt med at blogge om dette afsnit, da jeg ikke syntes, der var den store udvikling i handlingen. Vi får et indblik i, hvad Locke har lavet sidst, men vi finder ikke ud af mere angående “the magic box”, udover at Cooper naturligvis ikke bare dukkede op ud af ingenting, men blev kidnappet og transporteret til øen på normal vis.

Og dog foreslår han selv, at han er død, og at øen er Skærsilden/Helvede, hvilket jo er ret interessant, selv om jeg stadig ikke køber den (det er bare for letkøbt et eller andet sted). Samtidig hører vi Naomi forklare, at flyet blev fundet med alle ligene, mens øen, de befinder sig på, slet ikke eksisterer til dagligt. Dette kan jeg bedre acceptere, en ide om at de befinder sig i en bermuda-trekant af en art.

Og endelig kan vi i sympati for seriens karakterer nyde hævndrabet på Cooper, der på mange måder må ses som én af de værste skurker i Losts univers - en manifestation af ondskab og bedrag. Det nød jeg i høj grad. Og så er det fantastisk personskildring af både Locke og Sawyer.

En anden lille gåde hen mod slutningen: Hvad er det, Jack og Juliet holder skjult for Kate, som Juliet egentlig gerne vil betro hende? Og hvad har det mon med Naomis telefon at gøre - hvis noget?

Heroes: En lille revidering

Okay, det giver meget mere mening for mig, nu hvor jeg har læst lidt på Wiki’en.

Altså, i den første tidslinje (den hvor fremtidens Hiro ikke advarer Peter Petrelli) sker der en eksplosion, der udsletter byen. Claire bliver slået ihjel, fordi Peter denne gang ikke ved, han skal redde hende fra Sylar. Og Hiro har derfor ikke held med sig, da han forsøger at dræbe Sylar. Efter eksplosionen lyver Nathan om, hva der skete, for at beskytte sin bror (og dermed sin karriere) og giver Sylar skylden. Derfor tror Hiro også, at Sylar er skyld i eksplosionen, og derfor koncentrerer han sig om at slå ham ihjel. Han laver tidslinjerne og kommer frem til, at han bare skal sørge for, at Claire ikke bliver dræbt, så Sylar bliver dødelig. Derfor tager han ned i metroen og advarer Peter Petrelli, hvorved han skaber ny tidslinje.

Det er denne tidslinje, vi har set. Her er Claire blevet reddet af Peter Petrelli, som fik meddelelsen af fremtidens Hiro (”Save the cheerleader, save the world.”). Derfor er hun blevet holdt skjult i Texas med en ny identitet, som hun fik af Bennett. Hiro har i denne tidslinje dog ikke dræbt eller forsøgt på at dræbe Sylar, derfor er Sylar stadig i live - ikke fordi han regenererede - mens vores Hiro blev skubbet ud af kurs, sandsynligvis som en følge af fremtidens Hiros besked, og kom til at transportere sig fem år frem i tiden, forbi hele katastrofen. Derved kom han ind i en fremtid, hvor Sylar havde overtaget Nathans rolle (via Candice’s evne til at ændre udseende) kort tid efter, at Nathan havde givet Sylar skylden for eksplosionen.

Og når Hiro nu kommer tilbage, så starter en ny tidslinje. Jeg tror måske, den holder alligevel… på en eller anden måde.

Heroes: S01E20 - Five Years Gone.

Future Hiro: It was all supposed to change… Five years ago a man named Sylar exploded at the heart of the city, changing the world forever. I thought I had it all figured out. I thought I had it all beat.
Present Hiro: I look upset.
Ando: Go. Talk to yourself.
Hiro: No way! I scare me. You do it.
Ando: Excuse me! Future Hiro, what is this?
Future Hiro: This is a map of time. The events that led up to the bomb that destroyed half the city, five years ago. I’ve been working on it for years.
Present Hiro: Why?
Future Hiro: To determine the precise moment to go back in time to change the future. I finally found it.

Future Hiro: Save the cheerleader…
Present Hiro: Save the world! You visited Peter Petrelli with this message!
Future Hiro: Yes! Did he do it? Did Peter save her?
Present Hiro: Yes! He did!
Future Hiro: Claire is still alive. Which means Sylar never took her power. Which means you were able to kill him, right?
Present Hiro: Me? Kill Sylar?
Future Hiro: You didn’t?
(Present Hiro shakes his head.)
Future Hiro: Then… I need to get you back there. On the day the bomb explodes, you need to kill Sylar.
Ando (to Present Hiro): You kill someone?
(Present Hiro shakes his head again.)
Future Hiro: This string here. This is you. It crosses with the black string… Sylar… here. This is the moment you kill him on the day after the election. I stabbet him, but he regenerated.
Ando: Because he had the cheerleader’s power!
Future Hiro: Exactly. But if Peter saved her… Sylar can now be killed.

Jeg kan vældig godt lide det her afsnit og på ét punkt gav den mig virkelig en fed oplevelse - et twist jeg virkelig ik havde set komme! Det var så fedt, at jeg man næsten bliver nødt til at se afsnittet en gang til. Hatten af for Tim Kring og de andre skribenter, det skal jeg lige love for!

Og så er der også en lidt grim detalje, som man naturligvis bliver nødt til at nævne, selv om det ikke gør historien mindre underholdende. Kig godt på samtalen ovenover og tænk den lidt igennem. Der er for det første et paradoks i Hiros møde med sit fremtidige jeg, der fortæller ham, hvad han skal gøre. Det hænger for det første ikke sammen, at den unge Hiro kun ved, hvad han skal gøre, fordi den gamle kan fortælle ham, hvad han angiveligt dengang vidste, han skulle gøre (uden at nogen havde fortalt ham det)…

Men det er langt fra det største problem. Det synes nemlig at være en meget mærkelig tid, de befinder sig i, hvis Claire er i live, samtidig med at Sylar åbenbart havde fået hendes evne til at regenerere? Og det vil så sige, at når Sylar dræber Claire i denne fremtid, så er det egentlig anden gang, han gør det? Øh what? Men Fremtidens Hiro siger så: “Sylar can now be killed.” Og dermed indikerer han, at det er først nu, fem år senere, at det kan lade sig gøre?

Men det er Riqon villig til at lukke øjnene for, ganske enkelt fordi serien jo alligevel er ret så underholdende. Og måske det giver mere mening for mig, når jeg har set afsnittet igen og læst resuméet på Wiki.

Day Break: S01E05 - What If They’re Stuck

Dette var så afsnittet, hvor kæresten blev skudt igen, men denne gang for øjnene af ham - eller vent lige lidt? Hvorfor slæbte de hende om bag nogle biler, før de skød hende? Hvorfor skød de hende ikke bare for øjnene af ham? De gjorde det jo for at understrege, hvor alvorligt de mente det. Nå, det er nok bare en ligegyldig detalje.

Så var det også episoden, hvor Hopper blev bidt i armen af ham den behårede fyr, vi ik har set så meget til endnu. Gad vide hvad han er for en fyr… han kender nok til det hele.

Og så gik der jo ellers helt Standoff i den, hvilket jo ik gør noget.

Larry King Live: Cast of Heroes

Larry King interviewede d. 27/04 en stor gruppe af Heroes-stjernerne, dog savnede jeg Milo Ventimiglia (Peter Petrelli) og Zachary Quinto (Sylar), som er de moralske yderpunkter i Heroes(god/ond). Ellers var det en ganske fin udsendelse, selv om der ofte blev fokuseret lige lovlig meget på stjernernes privatliv frem for på showet - selv om det da er meget skægt at vide, at Masi Oka (Hiro) i virkeligheden har en IQ på 180, amerikansk spredning. I forhold til serien blev der snakket en del om, at Santiago Cabrera’s karakter, Isaac Mendez, blev dræbt i sidste afsnit. Og Larry King stillede på et tidspunkt det gode spørgsmål, flere andre nok også sidder med: Bliver Nathan Petrelli én af skurkene? Dog fik han et sandt politikersvar fra Adrian Pasdar, der sidder med denne rolle. Specials som disse kan være meget sjove, men det er nu ikke, fordi man bliver så meget klogere på serien, og skuespillergruppens uvidenhed sikrer da også i høj grad imod spoilers - så er det lige, om det er en god eller dårlig ting.

The Office: S03E21 - Product Recall

Sidste nye afsnit af The Office ramte højt på humor-meteret, hvis man spørger mig. Jeg tror aldrig, jeg har grinet så højt af et afsnit af The Office før, som jeg gjorde de sidste par minutter af den den her. Rainn Wilsons optræden som Dwight Shrute, den er simpelthen bare guld værd! Også Kelly (Mindy Kaling) og Kevin (Brian Baumgartner) var godt med i denne episode - Ryan og Toby var decideret fraværende af en eller anden grund. Det eneste, afsnittet manglede, var lige lidt fokus på trekantsdramaet mellem Jim, Karen og Pam. Men det kommer jo før eller siden.

Lost: S03E18 - D.O.C.

Ja, så kom der endnu et afsnit Lost, men det var godt nok et af de lidt mindre stimulerende afsnit. Med kedelige flash backs om Sun, der undersøger Jins moderlige ophav - og dét, der vist skulle forestille at være en overraskelse, regnede jeg ud ganske kort efter første flash back. I det hele taget plejer Sun-afsnittene at være ret kedelige, så er det lidt sjovere at se Jin vaske blod af hænderne og den slags. Vi fik da heldigvis også noget mortal kombat fra hans side denne gang! Og så var der et par fede øjeblikke med Hurley, f.eks. da han talte i Satellittelefonen: “Mom?” Og indrømmet, der var også en ret interessant måde at kurere en punkteret lunge på.

 Selv om det alt i alt var et ret kedeligt afsnit, så var der dog et par lyspunkter og twists til den store historie. For eksempel ser man Mikhail igen, selv om det der hegn angiveligt havde ristet hans hjerne. Og så venter Kate sig åbenbart et barn (med Sawyer, antager jeg), men det skulle jo næsten også være mærkeligt andet, sådan som de er gået til den. Og så den store afslutning, hvor den nye babe - nå ja! Det er jo en anden ting, man kunne lægge mærke til. Hende her er en kompensation for al le de damer, der er blevet dræbt gennem serien, og hun har lidt af en rolle i vente, når hun både skal erstatte Shannon, Libby og Ana Lucia.

Men det, jeg var ved at kommentere på, var det med, at flyvemaskinen var blevet fundet, og at der angiveligt ikke havde været nogen overlevende. Det er jo en gammel teori efterhånden, det med at de alle sammen er døde og nu befinder sig i skærsilden. Men jeg tror ikke på den, så vil jeg nok hellere tro på, at The Others (og hvem de nu arbejder for) har sørget for at bestikke nogen, således at befolkningen er blevet fejlinformeret eller sådan noget. Og mine antagelser holder altså stik, det gjorde den jo også mht. Juliet, som jo netop kun er så forræderisk, som man kan være, når man hader Ben!

Juliet: “Ben, it’s 6 a.m. on Saturday morning. Kwon is pregnant, the featus is healthy and was conceived on the island with her husband. He was steril before they got here. I’m still working on getting samples from the other women and I should have Austen’s soon. I’ll report back when I know more.”
(Turns off the recorder)
Juliet: “I hate you.”

Hurley: “Are you here to rescue us? Are there more of you? Can you make your phone work?”
New babe: “Who are you?”
Hurley: “Hugo Reyes. I crashed here on Oceanic Flight 815. A bunch of us survived. Is that why you’re here? were you looking for us?”
New babe: “815? Flight 815? The one from Sydney?”
Hurley: “Yeah!”
New babe: “No.. that’s not possible.”
Hurley: “Yeah I know! It wasn’t easy but we found food and a hatch (with more food)…”
New babe: “No. No, Flight 815, they … they found the plane. There were no survivors. They were all dead.”
(Annoying music)
Hurley: “What?”

Heroes: S01E19 - .07%

Det var et rigtig cliffhanger afsnit, vi fik at se for seks ugers tid siden, og seneste opfølgning er ret god - størst forventning var der nok generelt til konfrontationen mellem Sylar og Peter (og Mohinder). Der var naturligvis også mødet mellem Claire og Nathan, men af en eller anden grund var dette møde ikke så dramatisk fængslende som forventet. Det er som om Peter-Claire forholdet er mere interessant end Nathan-Claire, underligt nok.

Jeg kan godt lide, sådan som Linderman, mafiaen fra Las Vegas, hele tiden har ligget i baggrunden, ham hvis navn og mænd gik igen, hvor han nu endelig synes at komme i front som galningen bag det hele (eller noget af det, i hvert fald). I det hele taget kan jeg godt lide sådan som alle personerne bliver bundet sammen, til forskel fra Lost giver deres relationer jo mening i forhold til det store plot, der bliver afdækket lige så stille.

Og det kunne jo så småt tyde på, at det virkelig er meningen, at New York skal destrueres. Og man begynder da også så småt at vænne sig til tanken (.07% af verdens befolkning lyder jo ik af noget særligt).. Og så kan jeg godt lide den tvedelte Nathan, der forvirret lader sig bedrage af Lindermans ”målet helliger midlet”-idealisme - eller er det måske snarere magtbegær? Nathan er måske netop Heroes universets modne svar på Anakin Skywalker? I hvert fald ville det være oplagt at lade én af de elskværdige hovedpersoner blive til næste sæsons superskurk, hvis det skulle blive rigtig interessant.

Men altså en rigtig fin episode, selv om det går lidt stille for sig nu. Valget er lige om hjørnet, dagen derpå kommer så (måske) eksplosionen. Men hvorfor er Nathan og Peters mor så opsat på, at Nathan vinder det valg (når hun tilmed snakker om det på de mest upassende tidspunkter)? Og har hun samme interesser som Linderman? Men hvordan hænger det så sammen med at hun vil beskytte Claire? Som Lindermans underordnede jo er på jagt efter? Og så er der hele baggrundshistorien om Peter og Nathans far.. og hvad skal Linderman med lille Micah? Det bliver spændende.

The Office: S03E20 - Safety Training

I seneste afsnit af The Office (som blev sendt d. 12. april), blev der igen spillet på karakterernes særheder. Komedieserier lever på lidt forskellige ting. Nogen lever på, at hovedpersonerne altid kommer i uheldige/pinlige situationer. Andre lever på, at karaktererne individuelt har god humor og forstår at lave fis med deres liv. Denne lever på almindelige kontormenneskers svag- og særheder.

I dette afnit blev der for eksempel spillet en masse på Michaels mindreværdskomplekser, hans behov for at være i centrum, også når taletiden er andres, og desuden behovet for at være lige så  cool som andre. I begrænsede mængder er det naturligvis sjovt, et godt krydderi til serien, men i dette afsnit synes jeg, at det tog overhånd og nærmest blev kedsommeligt.

Til gengæld var det ganske morsomt at følge medarbejdernes forskellige væddemål. Billedet viser en af de mest nuttede tv-personligheder, der findes (ikke mest sexede eller mest sjove eller mest seje… det rigtige ord er nuttet, fordi hun har de der øjeblikke, hvor man godt kan forstå hendes kollega, Jim).