Archive for the ‘South Park’ Category

h1

South Park: S11E09 - More Crap

4. juni, 2008

South Park er nok den mest provokerende tv-serie, der findes. I afsnittet fra d. 10. oktober sidste år blev Bono hængt ud som verdens største lort. Han karakteriseres som frygtelig selvfed, som én der ikke kan tåle at være nr. 2, og som stadig ammes af ham, der lagde ham (da han som sagt er en lort). Amningen er en reference til Little Britain (1,2). Noget interessant ved dette afsnit var, at hverken Kenny, Cartman eller Kyle medvirkede.

Bono

h1

South Park: S11E06 - D-Yikes

13. april, 2007

Sidste nye afsnit af South Park er først og fremmest en parodi på 300, den sidste nye episke voldsfilm, som kører i biograferne, og som rigtig mange har set - jeg er dog ikke en af dem. Alligevel kunne jeg godt se væsentlige ligheder mellem handlingen i SP og i de trailers, jeg har set for 300. Men min samlede oplevelse af denne episode var dog ikke så god, fordi jeg tror, at en del gik over hovedet på mig.

Mrs. Garrisons seksualitet er naturligvis et ret sjovt emne, især nu hvor han er blev et opereret, så hans indre kvinde er kommet ud - hans stemme er dog den samme, den eneste forskel ses på, at hans ben er blevet lidt længere, han har fået et par små runde nødder på sit brystparti, og så har han fået øreringe. I dette afsnit fokuseres der så på, at han ikke bare er blevet kvinde, han er også blevet lesbisk, hvor han tidligere var bøsse (dengang han var mand). Temmelig langt ude, men det siger nok et eller andet om nutidens seksualitet, hvor alt bare skal prøves..

En interessant detalje i denne episode er dog mexicanernes rolle. De virker ret tungnemme til at begynde med, og dog fanger de essensen i “The Old Man and the Sea” af Ernest Hemingway (elendig bog!). Til sidst vikarierer de så for Mrs. Garrison og giver sig til at undervise i at lægge brøker sammen - kunne man aldrig have forestillet sig, at Garrison ville have lært dem.

h1

South Park: S11E02 - Cartman Sucks

8. april, 2007

Bestemt en af de gode. Specielt kan jeg godt lide, hvordan den synes at gøre grin med Jesus Camps, amerikanske lejre for børn, hvor børn indoktrineres med en særlig fundamentalistisk kristendom.

I dette afsnit er det så med en vægt på bøsse-omvendelses-konceptet. Egentlig et ret interessant spørgsmål: Kan en bøsse omvendes (til heteroseksuel)? Men der er selvfølgelig også spørgsmålet: Bør en bøsse omvendes?

Denne episode foreslår nok primært et nej og viser bl.a. en ”helbredt” prædikant, som er så bøsset, som nogen ka være. Og så kommer der senere en moraltale af Butters (man kan altid kende dem på melodien), hvor han blandt andet lægger vægt på, at han ikke var forvirret, før alle andre sagde, at han var det, men at han er stolt af at være den, han er, bl.a. bi-curious (som han jo ik aner hvad betyder). Men om der kan hentes noget indirekte budskab til verden ud af det er jo et godt spørgsmål, for vi ved jo ikke engang, om Butters rigtigt er bøsse. Og så er det satire, men alligevel sjovt at diskutere..

At Cartman tager Butters’ hviner i munden og tager billede af det for at gøre Butters til grin, det er virkelig sjovt - ikke bare fordi det er perverst, men især fordi det synes at demonstrere 6-årige børns uskyldige uvidenhed om sex. Her tænker jeg på, at Cartman ik var klar over, at det også gik ud over hans omdømme.. i det hele taget en virkelig skæg episode!