I sæson 2 afsluttede historien så pænt og fint. Præsidenten fik, hvad hun sådan set fortjente (egentlig ikke, men hva), og Lincoln Burrows blev endelig en fri mand i ordets rette betydning - og dog gik det ikke helt som ventet med Michael Scofield, der havnede i et fængsel med en lidt lavere standard end Fox River kaldet Sona.
Dette er dog det glimrende udgangspunkt for sæson 3, hvor Michael ikke har det hele planlagt, men som de onde ledere af firmaet sagde i finaleafsnittet: “You know he’s gonna break out,
it’s in his blood.” Og svaret fra den ellers så stille skaldede olding, hvis identitet stadig er ukendt: “That’s excactly what we want him to do.” Hvorfor? Jo, fordi ellers skal serien jo skifte navn!
Men det er godt, så er terningerne ligesom kastet. Og så er der jo alle de andre uafsluttede affærer. Sucre og hans pige. Bellick, som ik så for godt ud i den sidste scene. Og så er der jo Mahone, som måske alligevel ender med at alliere sig med Michael? Og hva med T-Bag, han er vel også i dét fængsel? Og hva stiller Lincoln og Sara mon op ude i den virkelige verden?
Første afsnit af sæson 3 bliver vist på amerikansk TV d. 29. august.
