Lost: Slåskampen i S04E13-E14

(Spoiler indlæg) Så fik vi igen åbenbaret en masse svar (og dermed opstod igen en masse spørgsmål) fra Lost-universet, da sæson 4 fik konkluderet. Der blev ikke sparet på effekterne - dels i øens store tryllenummer og i skibets bang-bang - men én af mine favoritscener var helt klart nærkampen mellem Keemey og Sayid. Richard (hvis alder er et af universets større mysterier) afgjorde kampen ved at skyde Keemey i ryggen.

Her ses det hvordan Sayid laver et temmelig fedt spark - hvor han næsten rammer Keemey. Lufttrykket er dog nok til at skade den hårde lejesoldat.

På dette billede får Sayid næsten en albue i hovedet. Det havde sikkert gjort ondt, hvis han havde ramt, og når man ser på Sayid, så gjorde det vist ondt alligevel.

Denne lille kolbøtte var ganske fedt koreograferet (er det ikke dét, det hedder?). Jeg var imponeret i de 30/100 dele af et sekund, det varede.

Keemey giver den gas med kvælningen:

Men da kommer den ung-gamle Richard vores losty til undsætning.

Lidt senere:

 

Tak, Carlton Cuseog Damon Lindelof for god underholdning.
Sæson 5 starter februar 2009.

Lost: 3 sæsoner á 16 afsnit

Dette er, hva der er tilbage af serien ifølge ABC. 48 afsnit til sammen.

Egentlig svarer det til de 2 planlagte sæsoner (á 24 afsnit), vi har hørt forlydender om, blot er inddelingen lidt anderledes, og jeg tror personligt også, at jo kortere en sæson er, desto større variation er der på spændingskurven, som jo i begyndelsen af sæson 3 var lidt nede i en bakkedal.

Men med slutningen planlagt, så kan vi nok også have gode forventninger til afklædningen af mysterierne (til forskel fra hvis de lige pludselig fik besked på at runde af i løbet af 2-3 afsnit). Indenfor de næste 3 år kan vi vel så forvente os en systematisk åbenbaring af alle svarene på de spørgsmål, vi har stillet siden begyndelsen (hvoraf vi dog nok har glemt de fleste, ligesom vi jo havde glemt alt om Claires abduktion i sæson 1).

Lost: S03E19 - The Brig

Jeg tøvede lidt med at blogge om dette afsnit, da jeg ikke syntes, der var den store udvikling i handlingen. Vi får et indblik i, hvad Locke har lavet sidst, men vi finder ikke ud af mere angående “the magic box”, udover at Cooper naturligvis ikke bare dukkede op ud af ingenting, men blev kidnappet og transporteret til øen på normal vis.

Og dog foreslår han selv, at han er død, og at øen er Skærsilden/Helvede, hvilket jo er ret interessant, selv om jeg stadig ikke køber den (det er bare for letkøbt et eller andet sted). Samtidig hører vi Naomi forklare, at flyet blev fundet med alle ligene, mens øen, de befinder sig på, slet ikke eksisterer til dagligt. Dette kan jeg bedre acceptere, en ide om at de befinder sig i en bermuda-trekant af en art.

Og endelig kan vi i sympati for seriens karakterer nyde hævndrabet på Cooper, der på mange måder må ses som én af de værste skurker i Losts univers - en manifestation af ondskab og bedrag. Det nød jeg i høj grad. Og så er det fantastisk personskildring af både Locke og Sawyer.

En anden lille gåde hen mod slutningen: Hvad er det, Jack og Juliet holder skjult for Kate, som Juliet egentlig gerne vil betro hende? Og hvad har det mon med Naomis telefon at gøre - hvis noget?

Lost: S03E18 - D.O.C.

Ja, så kom der endnu et afsnit Lost, men det var godt nok et af de lidt mindre stimulerende afsnit. Med kedelige flash backs om Sun, der undersøger Jins moderlige ophav - og dét, der vist skulle forestille at være en overraskelse, regnede jeg ud ganske kort efter første flash back. I det hele taget plejer Sun-afsnittene at være ret kedelige, så er det lidt sjovere at se Jin vaske blod af hænderne og den slags. Vi fik da heldigvis også noget mortal kombat fra hans side denne gang! Og så var der et par fede øjeblikke med Hurley, f.eks. da han talte i Satellittelefonen: “Mom?” Og indrømmet, der var også en ret interessant måde at kurere en punkteret lunge på.

 Selv om det alt i alt var et ret kedeligt afsnit, så var der dog et par lyspunkter og twists til den store historie. For eksempel ser man Mikhail igen, selv om det der hegn angiveligt havde ristet hans hjerne. Og så venter Kate sig åbenbart et barn (med Sawyer, antager jeg), men det skulle jo næsten også være mærkeligt andet, sådan som de er gået til den. Og så den store afslutning, hvor den nye babe - nå ja! Det er jo en anden ting, man kunne lægge mærke til. Hende her er en kompensation for al le de damer, der er blevet dræbt gennem serien, og hun har lidt af en rolle i vente, når hun både skal erstatte Shannon, Libby og Ana Lucia.

Men det, jeg var ved at kommentere på, var det med, at flyvemaskinen var blevet fundet, og at der angiveligt ikke havde været nogen overlevende. Det er jo en gammel teori efterhånden, det med at de alle sammen er døde og nu befinder sig i skærsilden. Men jeg tror ikke på den, så vil jeg nok hellere tro på, at The Others (og hvem de nu arbejder for) har sørget for at bestikke nogen, således at befolkningen er blevet fejlinformeret eller sådan noget. Og mine antagelser holder altså stik, det gjorde den jo også mht. Juliet, som jo netop kun er så forræderisk, som man kan være, når man hader Ben!

Juliet: “Ben, it’s 6 a.m. on Saturday morning. Kwon is pregnant, the featus is healthy and was conceived on the island with her husband. He was steril before they got here. I’m still working on getting samples from the other women and I should have Austen’s soon. I’ll report back when I know more.”
(Turns off the recorder)
Juliet: “I hate you.”

Hurley: “Are you here to rescue us? Are there more of you? Can you make your phone work?”
New babe: “Who are you?”
Hurley: “Hugo Reyes. I crashed here on Oceanic Flight 815. A bunch of us survived. Is that why you’re here? were you looking for us?”
New babe: “815? Flight 815? The one from Sydney?”
Hurley: “Yeah!”
New babe: “No.. that’s not possible.”
Hurley: “Yeah I know! It wasn’t easy but we found food and a hatch (with more food)…”
New babe: “No. No, Flight 815, they … they found the plane. There were no survivors. They were all dead.”
(Annoying music)
Hurley: “What?”

Lost: S03E17 - Catch-22

Endnu en fantastisk episode af Lost, denne gang handler det om skæbne, om handling og virkning og om at ofre noget for at følge et kald og opnå noget større.. altså nogle af de sædvanlige temaer.

Det er interessant, sådan som hver episode aldrig tager tråden op fra den forrige. Juliets spionage og bedrageriske motiver lægges der låg på for en stund, i stedet vender vi tilbage til Desmonds glimt, Charlies død, mærkelige Kate (der denne gang viser hud) og seje Sawyer, som vi her i 3. sæson meget bedre kan lide end Jack (nogen af os har dog haft det sådan lige fra start af). Men som mærkelig Kate påpeger, så trænger de til nogle problemer og udfordringer på øen. The Others er ikke længere så interessante, og Locke er man også ved at have mistet sympatien for, så den fremmede pilot er det element, vi lige netop står og mangler. Men hvis de følger mønsteret, så kommer næste episode næppe til at handle om denne pilot. Og dog, det er for tidligt at vende tilbage til Locke, og så er vi faktisk løbet tør for steder, der kan ske noget.

Og så gør det altså ikke noget, hvis der er nogle flere, som dør, gerne under nogle meget mærkelige omstændigheder. Og så skal vi også lige have aflivet Claire, og 2 minutter efter hendes død, skal Jack så opdage, at de er halvsøskende, og så skal han skrige “Noooooh!” - og så skal han give Juliet skylden. Derefter skal de forsøge at aflive Juliet, men i samme øjeblik beskydes de, og hele lejren bliver overfaldet, bastet og bundet. Derefter skal de vågne op i en kælder bagved en glasvæg, og så skal alle forældrene stå der. Boone træder frem for dem og med et stort grin, skriver han 4 8 15 16 23 42 108 på glasvæggen med blod. Og så vågner Desmond fra det som et flash back, hvorefter han spørger Charlie, om han vil med ud at svømme. Samtidig vågner Claire op, men hendes baby er væk, til gengæld ligger Ekos stav i krybben. Jeg burde blive skribent på Lost…

Her er et par fede samtaler fra dette afsnit:

Desmond: Mornin’ Jack! Must be nice to wake up in your own bed?
Jack: Yeah … Home sweet home …

Jack: Somethin’ wrong, Hurley?
Hurley: No-ah-ah just… keeping Desmond here company …
(Jack and Desmond nods.)
Hurley: coz .. we’re friends …
(Silence, Desmond looking awkwardly at Hurley.)
Jack: Bring that back when you’re done with it.
Desmond: Absolutely.
(Desmond and Hurley walks off)
Desmond: What the hell was that?

Desmond: Moriah. I find the name the brothers’ve chose’ for the wine made here… interesting.
Brother Campbell: And why is that, brother?
Desmond: On Moriah was where Abraham was asked to kill Isaac … Not excactly the most festive local, is it?
Brother Campbell: And yet, God spared Isaac.
Desmond: Well, one migh’ argue that God need not have askd Abraham to sacrifice his son in the first place?
Brother Campbell: Well, then it wouldn’t have been much of a test, would it, brother? Perhaps you underestimate the value of sacrifice?

Jack and Juliet standing by Juliets tent, chatting. Sawyer walking towards them.
Sawyer: Hope I’m not interrupting? You two arguing over who’s your favourite Other?

Sawyer and Jack playing ping-pong. Sawyer gets a point.
Sawyer: Finally! Somethin’ I can beat you at!
Jack: Ya know, considering I haven’t played since I was twelve … I wouldn’t be too proud.

Sawyer: So why’d you jump me last night?
Kate (trying to smile): What?!
Sawyer (calmly): Was it because you saw the Doc hangin’ out with Juliet?
Kate (getting angry): It is NOT like that!
Sawyer: It’s not? (…) You ain’t gonna use me, Freckles. All you gotta do is ask. (walking away)

Jin (very Korean English): Who’s Penny?
Hurley: She’s a chick Desmond used to date. And now he thinks she fell from the sky. So we’re gonna go save her life. And she’s gonna get us rescued. (Pauses, stops walking) Dude, even if I spoke Korean, it wouldn’t make any sense.

Jin: This way!
Desmond: No, the beacon fell this side of the raise.
Jin: No. There.
Hurley: How ’bout we split up? Me and Charlie go that way. You and Jin go round and we’ll meet up at that ridge over there.
Clarlie (unsecure): Uh.. (pointing at Hurley) YOU and Jin. I’ll stick with Desmond.

Penny: Somethin’ tells me you don’t entirely believe that [God has bigger plans for Desmond, riqon].
Desmond: I suspect that’s because I don’t.
Penny: Well, maybe they’re right? Just think if you hadn’t got fired, we wouldn’t have met, then how could you possibly help me unload these crates in Carlisle.
Desmond (laughing awkwardly): Did I say, I was comin’ [to] Carlisle with you?
Penny (smiling): Not yet.

Sange af "The Others"

Gå ind på http://www.landingpartyrecords.com/others/, dér finder du op til flere fantastiske musikvideoer om Lost.

Lost: S03E16 - One of Us

Den serie, jeg nok oftest vender tilbage til som den absolut bedste blandt de mange, jeg har set afsnit af, er uden tvivl Lost. Og samme bekræftelse fik jeg ud af dette sidste nye afsnit, hvor lidt (bare en lille smule) af det store komplot afdækkes, og så blandes den forklaring, man får, naturligvis også sammen med lidt løgn, og så afsluttes det hele naturligvis med den obligatoriske cliffhanger, der gør, at vi bare må se næste afsnit - mens andre deprimeres over påmindelsen om, at de stadig er uvidende til trods for den information, de lige har fået om de hændelser, der i så høj grad optog os, da vi sad og så den første sæson af den dengang “nye” serie.

Vidunderligt skrevet og klippet sammen. Serien har efter min mening været lidt nede i en bakkedal i begyndelsen af sæson 3 efter min mening, men nu er den helt klart tilbage, rent kvalitetsmæssigt, og de sidste afsnit har virkelig været interessante. Især er det rart at være vendt tilbage til livet på stranden, og man er ovenud glad for, at det ikke lykkedes Jack at komme af sted med ubåden. (Man ærgrede sig naturligvis i sympati med karaktererne, men på den anden side vil man ikke undvære dem).

Denne episode var så med udgangspunkt i Juliet, og temaet er, som det fremgår af titlen af en vis sociologisk karakter - at tilhøre en gruppe. Hurley hilser på hende, sætter sig ved siden af hende, og os der kender Hurley tænker måske først, at han bare er den flinke fordomsfri bamsetype som sædvanlig - indtil Juliet spørger ham, om de andre bad ham sætte sig hen for at “holde øje med hende”. Dér fik de mig. Meget sigende er det, at Hurley lige ud spørger hende: “So… you’re like one of them, huh?”

Ligesom et tidligere afsnit afsløres det dog i flash backs, at Juliet også er et menneske af en art, med et hjerte af kød og blod - alligevel bliver vi drillet, fordi vi konfronteres med, hvad den slags “almindelige” mennesker er i stand til at gøre, bl.a. da vi i farten mindes om Sawyers og Sayids synder. Et kraftigere eksempel på dette var sæson 2’s store forræder, Michael, der skød Ana Lucia og Libby. Erfaringen i Lost siger os altså, at vi tror, vi kender nogen, og det gør vi måske også, men derfor er de stadig i et grimt omfang utilregnelige, og vi ved aldrig, hvor langt de vil gå i desperation.

For mig at se er der ingen tvivl om, at det er disse nuancerede personkarakteristikker, der gør Lost til en af de bedste serier - også fordi man kommer til at spekulere på, om de, der står bag det hele - for bagved kulisserne er der med garanti nogle magtfulde mennesker, der trækker i trådene i et eller andet omfang - måske også er gode (på den der tvetydige måde, som alle andre i serien er det)?