Endnu en fantastisk episode af Lost, denne gang handler det om skæbne, om handling og virkning og om at ofre noget for at følge et kald og opnå noget større.. altså nogle af de sædvanlige temaer.
Det er interessant, sådan som hver episode aldrig tager tråden op fra den forrige. Juliets spionage og bedrageriske motiver lægges der låg på for en stund, i stedet vender vi tilbage til Desmonds glimt, Charlies død, mærkelige Kate (der denne gang viser hud) og seje Sawyer, som vi her i 3. sæson meget bedre kan lide end Jack (nogen af os har dog haft det sådan lige fra start af). Men som mærkelig Kate påpeger, så trænger de til nogle problemer og udfordringer på øen. The Others er ikke længere så interessante, og Locke er man også ved at have mistet sympatien for, så den fremmede pilot er det element, vi lige netop står og mangler. Men hvis de følger mønsteret, så kommer næste episode næppe til at handle om denne pilot. Og dog, det er for tidligt at vende tilbage til Locke, og så er vi faktisk løbet tør for steder, der kan ske noget.
Og så gør det altså ikke noget, hvis der er nogle flere, som dør, gerne under nogle meget mærkelige omstændigheder. Og så skal vi også lige have aflivet Claire, og 2 minutter efter hendes død, skal Jack så opdage, at de er halvsøskende, og så skal han skrige “Noooooh!” - og så skal han give Juliet skylden. Derefter skal de forsøge at aflive Juliet, men i samme øjeblik beskydes de, og hele lejren bliver overfaldet, bastet og bundet. Derefter skal de vågne op i en kælder bagved en glasvæg, og så skal alle forældrene stå der. Boone træder frem for dem og med et stort grin, skriver han 4 8 15 16 23 42 108 på glasvæggen med blod. Og så vågner Desmond fra det som et flash back, hvorefter han spørger Charlie, om han vil med ud at svømme. Samtidig vågner Claire op, men hendes baby er væk, til gengæld ligger Ekos stav i krybben. Jeg burde blive skribent på Lost…
Her er et par fede samtaler fra dette afsnit:
Desmond: Mornin’ Jack! Must be nice to wake up in your own bed?
Jack: Yeah … Home sweet home …
Jack: Somethin’ wrong, Hurley?
Hurley: No-ah-ah just… keeping Desmond here company …
(Jack and Desmond nods.)
Hurley: coz .. we’re friends …
(Silence, Desmond looking awkwardly at Hurley.)
Jack: Bring that back when you’re done with it.
Desmond: Absolutely.
(Desmond and Hurley walks off)
Desmond: What the hell was that?
Desmond: Moriah. I find the name the brothers’ve chose’ for the wine made here… interesting.
Brother Campbell: And why is that, brother?
Desmond: On Moriah was where Abraham was asked to kill Isaac … Not excactly the most festive local, is it?
Brother Campbell: And yet, God spared Isaac.
Desmond: Well, one migh’ argue that God need not have askd Abraham to sacrifice his son in the first place?
Brother Campbell: Well, then it wouldn’t have been much of a test, would it, brother? Perhaps you underestimate the value of sacrifice?
Jack and Juliet standing by Juliets tent, chatting. Sawyer walking towards them.
Sawyer: Hope I’m not interrupting? You two arguing over who’s your favourite Other?
Sawyer and Jack playing ping-pong. Sawyer gets a point.
Sawyer: Finally! Somethin’ I can beat you at!
Jack: Ya know, considering I haven’t played since I was twelve … I wouldn’t be too proud.
Sawyer: So why’d you jump me last night?
Kate (trying to smile): What?!
Sawyer (calmly): Was it because you saw the Doc hangin’ out with Juliet?
Kate (getting angry): It is NOT like that!
Sawyer: It’s not? (…) You ain’t gonna use me, Freckles. All you gotta do is ask. (walking away)
Jin (very Korean English): Who’s Penny?
Hurley: She’s a chick Desmond used to date. And now he thinks she fell from the sky. So we’re gonna go save her life. And she’s gonna get us rescued. (Pauses, stops walking) Dude, even if I spoke Korean, it wouldn’t make any sense.
Jin: This way!
Desmond: No, the beacon fell this side of the raise.
Jin: No. There.
Hurley: How ’bout we split up? Me and Charlie go that way. You and Jin go round and we’ll meet up at that ridge over there.
Clarlie (unsecure): Uh.. (pointing at Hurley) YOU and Jin. I’ll stick with Desmond.
Penny: Somethin’ tells me you don’t entirely believe that [God has bigger plans for Desmond, riqon].
Desmond: I suspect that’s because I don’t.
Penny: Well, maybe they’re right? Just think if you hadn’t got fired, we wouldn’t have met, then how could you possibly help me unload these crates in Carlisle.
Desmond (laughing awkwardly): Did I say, I was comin’ [to] Carlisle with you?
Penny (smiling): Not yet.